onsdag den 23. juni 2010

Mini Macaroons



Har lavet nogle små fine macaroons idag og de smager så godt og så er de solgule som de bare måtte være. I dem er der fyldt lemoncurd...MUMS

De er lavet som minier så de lige er til og smide i munden og man undgår fedtede fingre. Smart smart
Der skal nok komme en opskrift på begge dele senere ;)

tirsdag den 22. juni 2010

Lillepigen har fået udvidet garderoben











Nu er hun vidst klar til nogle dejlige sommerdage og med alle de fine kjoler farmor har købt, så er hun tip top klar og ligner jo en hel million

mandag den 14. juni 2010

Ostebrød - nu rundt

Jeg er bare blevet vild med ostebrød...prøv det og du vil vide hvad jeg tænker på

Opskriften er en del på slum Men laver en go portion gærdej. Det kan være med eller uden kerner eller blandet mel.
I denne her har jeg 2 forskellige slags cheddar. Den ene er gennemfarvet grøn og med massevis af salvie og den anden er vendt i paprika og æblerøget.MUMS

Brødet hæver som man nu plejer og inden bagning så former jeg det rundt og trykker det fladt, smider ost i og klemmer så sammen. pudre den godt med masser af durum mel og så bager jeg den i ovnen på pizzasten. Jeg giver brødet ca 10-15 min med høj varme ca 250 grader og så skruer jeg ned.

Det ender med en lækkert brød med en go kraftig skorpe og lækker bund og en midte med dejlig smeltet ost

Butterdejs stænger med fyld

Skinkestang:

Du skal bruge til 1 stang.
- 1 rulle butterdej
- 150 gram svampe
- en pakke skinke strimler
- sennep 1 skefuld
- purløg
- 1 pakke flødeost natural
+salt og peber

Svampe skæres i stykker. Svitses på panden. Lader det afkøle og så røres de sammen med skinken, ost, sennep, purløg, salt og peber og lægges på butterdejen hen over midten på langs.


Der snittes så ridser i dejen som der ses på billedet.
Nu kan det så flettes skiftevis med den ende oven på den anden


Bages i ovnen ved ca 200 grader i ca 30 min



Laksestang:

Du skal bruge til 1 stang
-1 rulle butterdej
-ca 130-150 gram røget laks
-1 pakke flødeost natural

laksen blendes til ønsket konsistens og blandes med ost. Smøres på samme måde som skinkestang og bages lige så længe

velbekomme

søndag den 13. juni 2010

Kan man andet end blive inspireret

Har været til dyreskue idag og det var så inspirerende, især i det ene telt hvor der var smæk fyldt med grønt og den ene side var fyldt med forskellige tomater og hvor er det lækkert og kan smage på hver enkelt tomatsort og virkelig smage forskel.




Er fyldt med gode ideer og nu skal der virkelig handles grønt

torsdag den 10. juni 2010

Mine smukke nye øreringe


Der er slet ikke så meget andet og sige end...Nøj jeg elsker dem og de er bare SÅ meget mig... wauw

onsdag den 9. juni 2010

tomat fyldt med champignon ala creme

Fik det til min mor og Jans bryllup sidst i maj og det skulle jeg da bare lige prøve og lave efter.

Du skal bruge:(til 3 tomater)
4-5 store champignoner
1 løg
1-2 fed hvidløg
1 kvart fløde
3 store tomater

champignoner skæres i stykker som man nu selv synes man kan lide. Jeg er ikke til alt for store chunky stykker. Så det blev til ca en ½ cm gange ½ cm.
løg hakkes og hvidløg hakkes eller presses som man nu synes.
Det hele svitses godt af i en stor pande(det er min favorit ting og lave mad i )

Når man er tilfreds med farve og konsistens hælder man fløden over og lader det koge godt ind...NÅÅÅ ja husk at nu kan i salte det. Min erfaring er at det er bedst og salte når de er svitset/brunnet svampene da de ellers trækker meget væde ud og der skal heller ikke vaskes med vand! børst dem med en blød pensel. Det blir så meget bedre.

Nå men når det er kogt godt ind og smager godt, evt tilsat lidt mere salt og noget peber, så fyldes det i de udhulede tomater


Når det er gjort skal de i ovnen ved ca 180 grader i 20-25 min. og disse kan laves i forvejen og smides i ovnen lige inden serveringen. Nemt tilbehør.


Velbekomme

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails